“Det er meget muligt, at det bliver kedeligt og svært for mig at leve mellem andre mennesker. Men jeg har besluttet at være ærlig og åbenhjertig; mere kan ingen forlange af mig. Det er muligt, at folk også hér vil opfatte mig som et barn, men – så lad dem! Alle betragter mig jo alligevel af en eller anden grund som en idiot.”
Citat: Fjodor Dostojevskij – Roman: Idioten
Når du først møder mig så kan du være sikker på at du vil synes jeg er meget bitter. Senere vil du ændre dit syn, og måske synes jeg er ret sød. Når du engang lærer mig at kende, så synes du egentlig bare jeg er et dumt svin. Ved du hvad? Det har du ganske ret i! Jeg er ikke bleg for at indrømme det.
Wtfdexter er stedet hvor jeg kan lukke alt mit lort ud. Til tider negativt, andre tider positivt. Jeg er ret ligeglad med hvad du synes. Hvis du bliver ved med at vende tilbage, så er det sgu nok fordi du et eller andet sted finder det ret interessant. Men som sagt, så er jeg ligeglad med hvad du synes.
Hvis du gør noget som helst forsøg på at finde ud af mere om mit privatliv, end hvad der står her, er det for egen regning. Finder jeg ud af du roder rundt i noget du ikke skal rode rundt i, finder jeg dig og gør ting ved dig som ikke er for sarte sjæle. Respekter venligst privatlivets fred.